Core-Life

Filosofi

Vi vil mindske stress i Danmark – og bidrage til at gøre vores samfund stressfrit.

Visionen er at skabe en hverdag hvor alle lever i balance med sig selv og hinanden.

Vi tror på, at vi alle bliver mere glade, får bedre livskvalitet, bliver dygtigere og bedre medarbejdere, chefer, forældre og kærester – uden stress.

Vi vil oplyse om stress – da det er et kæmpe sundheds- og samfundsproblem.

Vi vil have fokus på og skabe debat om stress, så alle ved hvad stress er og hvor farligt og livsbegrænsende det kan være.

Core-Life er et koncept, der via målrettet online undervisning hjælper folk til at blive stressfrie på bare 10 uger.
Hvis du vil gå skridtet videre og fordybe dig i emnet, forebygge, hjælpe andre med stress, kan du tage vores øvrige online kurser…
Core-Life online stress kurser støtter og udfordrer dig og din kollegaer og virksomhedens strategier, med det formål at skabe bæredygtige stressfrie arbejdsmiljøer, der er baseret på balance, trivsel og optimalt målfokus.

Vores vigtigste mission er at gøre dig og din organisation til den bedste version, ved at sætte lys på og udvikle ressourcer og potentialer. Samtidig vil vi styrke jeres evne og mod til at udfordre personlige og professionelle udviklingsområder. På den måde kan du og din organisation kan fremstå hel, både hvad angår visioner, strategier, målsætninger og de værdier der ligger til grund; arbejdsglæde, evne til udvikling af mennesker, baseret på Balanceret intelligent lederskab (BIL) og evne til at håndtere forandringsprocesser.

Hvordan gør vi det..?

Core kvaliteter udgør egenskaber, der er en del af et menneskes eller en virksomheds essens eller kerne. Disse kvaliteter er gennemgående træk hos ethvert menneske eller organisation, og udgør bl.a. deres stærke sider, deres karakteristika, det vi umiddelbart kommer til at tænke på, når vi forholder os til andre. Det er evner eller egenskaber som handlekraft, beslutsomhed, vedholdenhed, præcision, mod, modtagelighed, kontrol, empati, fleksibilitet, osv.

Det essentielle i Core-Life værdigrundlaget handler om at arbejde sig ind i kernen af vores eksistens her og nu, hvad enten du er leder på top- eller mellemniveau, specialist eller du som mange andre mennesker ønsker at finde ind til kernen i din professionelle, personlige og/eller private identitet. Det kræver åbenhed, mod og vilje, hvilket er det jeg stiller som forudsætning for et godt og udbytterigt samarbejde med mig.

 

TIL TOPPEN

Hvem er jeg?

Core-Life er ikke blot en måde at arbejde på, men handler også om min vej gennem livet, som menneske, iværksætter og udvikler.

Jeg har været selvstændig det meste af mit arbejdsliv, første gang da jeg efter endt uddannelse, som 27 årig grundlagde og stiftede Basen skole & bosted. De 10 år jeg gav mig selv på Basen er på mange måder de vigtigste og mest lærerige år i min erhvervsaktive karriere. Her startede min lederkarriere sammen med en masse dygtige medarbejdere, der dagligt med stort mod, kastede sig ud i arbejdet med en masse dejlige og skønne, men udfordrede børn og unge, der tidligt i deres liv havde fået en rigtig vanskelig start.

Jeg har iværksat mange spændende og udfordrende ideer og projekter, som da vi i 2005 udgav det Grammy nominerede album Værsgo 2. Et velgørenhedsprojekt, med bl.a. Tue West, Nephew, Rasmus Nøhr, Ida Corr, og mange andre, der fortolkede Kim Larsens legendariske album Værsgo fra 1973. Her lærte jeg virkelig værdien af autencitet, forretningssnilde og -sans, en stærk tro og vedholdenhed, hvilket var udslagsgivende for albummets tilblivelse og succes.

Samme år startede jeg mit første konsulentfirma Circulus Consulting, hvor jeg siden da har arbejdet på alle niveauer i organisationer og har haft mange spændende oplevelser og kunder, heriblandt Nordea, COOP, COWI, Danske Bank, AP Pension og mange andre.

KGI Business & Education blev i 2007 en realitet, da jeg endnu en gang blev inspireret… Denne gang til at uddanne psykoterapeuter, coaches og organisationskonsulenter. KGI er i dag et af landets førende efteruddannelsessteder.

Den langt overvejende del af mit konsulent- og coachingarbejde udfører jeg i hjertet af København hos, KGI Business & Education.

Med Core-Life vender jeg på mange måder tilbage til kernen i mig selv, ved at fokusere på det jeg er bedst til og der hvor jeg virkelig brænder igennem, nemlig at arbejde med og udvikle mennesker og organisationer.

Core-Life tager afsæt i at udvikle mennesker og relationer med fokus på de behov og målsætninger der er mest essentielle og vigtigst at fokusere på her og nu.

Vi kommer ind til kernen af eksistensen hos den enkelte, i teamet eller i organisationer, gennem kraft og fokus på personligt lederskab samt et stærkt ressource perspektiv. Personligt lederskab tager vi når vi opdager at vi har friheden til at vælge… Eksistens handler om alle de daglige eksistentielle dilemmaer og problematikker, livet kræver og fordrer at vi forholder os til – hvis vi ønsker at leve et liv med balance og kvalitet – uden stress.

Skriver og gør du ikke bare det som alle gør?

Jeg arbejder anderledes… Jeg skaber “forandring for livet” – en dybere forandring/forankring i dig og i din organisation… Det kan være svært at beskrive… men det virker…

Jeg udvælger mine kunder og mine kunder udvælger mig. Mine kunder har på baggrund af en anbefaling valgt mig som sparringspartner for deres professionelle, personlige og/eller private udvikling og sammen finder vi ud af om vi kan skabe det nødvendige fundament for et udbytterigt samarbejde.

Læs mit materiale igennem… Hvis du føler dig udfordret, inspireret og nysgerrig og du ellers mener vi deler værdier, er grundlaget for et frugtbart samarbejde lagt.

Du kan altid kontakte mig for en snak eller for at få et tilbud eller en vurdering på en opgave. Jeg tager kun opgaven hvis jeg mener at vi sammen kan lave et virkeligt godt stykke arbejde. Jeg leverer ingen Quick Fix, men kun vedholdende livgivende arbejde “no cure, no waste, no pay”

Se mine kontaktoplysninger nederst på siden.

TIL TOPPEN